ongoing and upcoming exhibitions and events
2020 Billboard Festival Istanbul
selected recent
2019 Aros
Charlottenborg Kunsthal
Art Week Copenhagen, Open Studio Bikuben
Roskilde Festival
skovsnogen/deep forrest artland
Four Boxes Gallery (Anica Kehr and Biba Fibiger)
c4 Projects, Solo exhibition
romantic club, Berlin, in collab w. Sascha Brylla, Björn Streck, Kathrine Hoffmeyer Tougård
2018-19 Bikubenfondens Artist in residency
2018 den nordiske ambasade (Olli Keränen and BIba Fibiger)
sss2018-sculpture biennalen
Invited by The Danish Art Foundation to public sculpture-competition
galleri specta , specta surplus store
2017 THiS art fair, Amsterdam
2016 degree show
ARoS and Kunsthal Charlottenborg
Exhibition title: Art and Porn
Installation title: Vibrational Lovers
(Lingam Exotix;; Lingam A Mani; Zucchine A More ; Tutti Frutti
Ceramic and assamblage
Gennem brug af forskellige materialer og udtryk, bl.a. keramiske skulpturer, installation collage og maleri, udfolder Fibigers praksis sig som en fortsat undersøgelse af kroppens kompleksitet.
Kroppen forstås her som både biologisk, kønnet organisme, kulturelt kodet udtryk, selvproducerende maskine og portal for kosmisk kontakt, hvis funktioner og energier forskyder sig mellem former, materialer, relationer og temporaliteter.
I værkerne optræder kroppen
og dens dele derfor skiftevis som billede, form og funktion; som det der præsenterer sig, præsenteres og
det der producerer sig og producerers.
Med serien af keramiske værker har Biba Fibiger
skabt en middagssituation, hvor værkerne på bordet vibrerer mellem former, billeder og betydninger afhængig af det perspektiv hvorfra man anskuer den. Kandelaberen frembyder sine fem fingre, en håndfuld lingams (peniser) er parate til at blive berørt eller berøre, og skoen flader sig ud som tunge. Indtagelsen af lemmer glider ind og ud af betydninger og over i nye billedstrømme. Installationen spiller på værkernes flertydighed og kan dermed minde om, at det erotiske møde i høj grad skabes gennem fantasien.
Title: Sculptural Lovers
Multiple print
"Plakaten som oprindelig er lavet til udstillinegn
Take-me-I am yours af Christian Boltanski
er glittede sider fra magasinet Rapport som jeg har skåret op og sat sammen på ny.
Det der interesserer mig her mødet mellem betragteres udefrakommende blik, og kvindes blik
inde bagved selve papiret. Det glittede papir fungerer som en spaltning mellem de to forskellige
blikke eller man kan sige en form for spejl der peger tilbage på betragteren. Kroppen er hakket op
og sat sammen på ny fordi jeg ønskede at illustrere at der sker en forfladigelse af kroppen i
pornoen.
Det er som om at der en forventning om at kvindens seksualitet er forbeholdt betragteren men at
kvinden selv ikke jævnbyrdig kan være betragter i det forhold.
Der ligger en ubalance hér i pornoen helt op til i dag synes jeg mellem det feminine rum og det
maskuline fokus
Ved at maskere kvindens blik med stenen ønskede jeg at fremhæve kvindens forsøg på at
undslippe betragterens blik for selv, at få lov at betragte.
Stenen forestiller jeg mig indeholder en urkraft fordi den har været undervej i tid og sted igennem
mange millioner af år. Ved at placere den som maske over hendes ansigt ønskede jeg at
understrege kvinden eller måske snarere det feminine som en polymorf skikkelse der indeholder
en urkraft af ukendte dimensioner, universelle relationer og portaler.
At hun, inklusiv og måske endda via sin seksualitet kan antage mange ansigter, tider, rum og
perspektiver. At hun bag den glittede overflade driver ind og ud af scenarier af fremtid og fortid,
perspektiver og frekvenser.
Med andre ord ønskede jeg at fremhæve hende et kraftfelt der er del af et langt større landskab
end det nærværende endimensionelle glittede og flade billede.
Så man kan sige Jeg lavede plakaten med den hensigt at illustrere forskellen i det maskuline og det
feminine blik - det meget endimensionelle udefrakommende blik i modsætning til det indre
feminine blik der indeholder en mangfoldighed af tider og landskaber"
Bikuben Artist in Residency
OPEN STUDIO
Four Boxes Gallery
exhibition title: Mate
Anica Kehr (DE) and Biba Fibiger
curated by Gisa Pantel
Den Nordiske Ambassade
Title: Interior
Duo: Olli Keränen and Biba Fibiger
On my way to work I pass by a junkie trying to figure out how to open the lock of a bicycle. He has slumped over the bicycle and you can´t really tell if he is searching for something from a plastic bag that he has with him, or if he is indeed figuring out how to get the lock opened.
The slow phased individual is taking his time. You could argue that he is just so out of it all. You could even say that he happened to forget where he put his own bicycle keys, and that this is the reason for the lingering motions being exhibited in front of a supermarket side door. It is a hot day.
I go to the bathroom where I can be alone and find comfort from these provoking thoughts. I believe the bathroom must be the most personal space in the house, just as thoughts inside the head are the most inexplicable and private to a subject.
Looking into the mirror I see shapes. Looking into my face I see space. Looking into the space, I get dizzy and my body starts to swirl into an unknown territory of images and different times.
I awaken as if I were a different person. 4000 yrs ago it seems that they had the key to unlock this swirling puzzle of above and below. Where is that key today?
In the exhibition space Olli Keränen and Biba Fibiger are showing a sculptural landscape of objects that form a conversation. The two artists in this exhibition are conceptually and visually trying to deal with the notions of interior and exterior. Both are in their own way interested to form objects that seem to manifest in themselves; a form of chaos that is presented to the viewer.
This chaos they argue in the exhibition, is only possible through the act of systematic and rigorous production of specific objects. Akin to curious creatures they approach and try to resolve conflicts in these specific objects that are clearly emerging from traits of their own personality.
This being explained to them does not seem to extinguish their willingness to ask the objects in the show for something that only their minds can provide.
C4 projects
Title: La Nana Nano _ en voyage
Solo exhibition
Kindly supported by the Danish Art Foundation and
Københavns Billedkunstudvalg
”- Give me your hand. Because I no longer know what I am saying.
I think I made it all up, none of this existed! But if I made up what happened yesterday –who can guarantee that I didn’t also invent my entire life prior to yesterday?”*
Vi befinder os i La Nana Nanos alkymistiske laboratorium. Det er her hun skaber:
skaber sig selv, sin omverden og fremtiden
La Nana Nano er en sjæl med fire øjne. Hun kigger både indad og udad på én gang.
Hvert øje repræsenterer en del af hendes færden i verden, som kunstner, som moder, som algoritme, som univers. Hun er en polymorf skikkelse, der samler plurale stemmer i én singularitet.
I dialog med sig selv driver hun ind og ud af scenarier af fremtid og fortid, perspektiver og frekvenser. Trancetilstandens og de lucide drømmes uendelige billedassociationer beriger hende med universets kræfter. Men hun er også i indre kamp med sine mange perspektiver. Hun gør oprør mod at føle sig som den dårlige cyborg, der er begrænset af den fysiske virkelighed som er statisk og ubevægelig.
Hun kan blive den hun ønsker at være. Alligevel tøvende og ubeslutsom oscillerer hun et sted mellem at være kvinde, sarkofag, dissekeringsbord, badekar, buffet, et laboratorium, en maskine, en algoritmisk talisman
”Hvis du gør og siger det rigtige, vil en lykkelig fremtid åbenbare sig for dig.”
-------------------------------
Til udstillingen La Nana Nano _en voyage har Biba Fibiger lavet nye skulpturer af keramik, stål og LCDskærme
De to centrale skulpturer er hver udstyret med en iPhone, der synger og taler til publikum og hinanden. Skulpturerne giver form til en rejse igennem et associerende og multiperspektivisk landskab, der undersøger ideer om det feminines multiple rumlighed og rummelighed.
Titlen La Nana Nano er inspireret af en persisk talisman[MOU1] [Office2] , Niki de St Phalles frie-kvindefigur La Nana samt den aktuelle nano-teknologi.
Gennem installationens forskellige dele sidestilles forestillingen og tanken med drømmens virtuelle rum og kroppen med det fysiske og statiske rum.
*Clarice Lispector, The Passion Acording to G.H. p97
Sydhavn Staion
Title: La Nana Nano _ en voyage
Solo exhibition
Presse release:
La Nana Nano_ Extended mind
“How can I say now that I had already begun to see what would only become evident afterward?
Without knowing it. As if an inexistent life possessed me entirely and kept me busy like an invention. Only in photography, when the negative was developed, was something else revealed that, uncaught by me, was caught by the snapshot: when the negative was developed my presence as ectoplasm was revealed too. Is photography the picture of a hollow, of a lack, of an absence?”
La Nana Nano_ Extended mind, er filmen om en mulige fremtid set gennem øjnene på en kvinde.
Via astral projektion opnår hun flere bevidsthedstilstande og står derfor i åben forbindelse med universets galakser, arter og fænomener. Via sit blik rejser hun både frem og tilbage i tid, udad og indad i rum. Hendes krop er delt mellem en demi-gudinde, menneske, maskine og dyr; Hendes evner spalter hende mellem trancetilstanden og et fysisk nærvær; tilstedeværelse her og nu og evig vågenhed. Men hun føler sig også fanget mellem de adskilte tidsligheder, som mor er hun afkrævet omgående næring og omsorg, samtidig med at hun allestedsnærværende må give næring til de åbne forbindelser på tværs af tid, rum. Hun er en syntese i en krop, som i en flydende form kommunikerer indadtil og udadtil på minimale og maksimale frekvenser.
La Nana Nano_ Extended mind er den surrealistiske drømmende sci-fi film om, hvordan mennesket må lære at udnytte hjernens og bevidsthedens eksisterende og omnipotente ”nana_nano-øjne”, for at arten kan overleve; En evne vi allerede besidder, men som er blevet territorialiseret af Vetruvious manden og dennes dissekerende Synsmaskine. Som citatet foroven antyder, udforsker filmen spørgsmålet om hvorvidt vores billedteknologiske proteser overtager vores evne til selv at se; Om billedet bærer mere information, end den vi selv er i stand til at tyde, men som indskriver sig direkte på vores kroppe?
La Nana Nano er kærligheds-gudindens svar på en klarsynet fremtid; en utopi om valget mellem forbandelsen eller forbindelserne.
Biba Fibiger’s værk er en filmplakat til filmen La Nana Nano_ Extended mind som ikke realiseres.
Fibiger anvender filmplakaten som en metode til at undersøge de billeder og historier, vi skaber af os selv og vores verden – og hermed hvordan vi ønsker vores fremtidige verden.
Billedet i dag er efterhånden vigtigere end objektet; og algoritmers billedlæsninger er ikke kun et redskab til at se, men også til at forudse. Dermed er vi fremme ved en begyndende sammensmeltning af det aktuelle (at se) og det potentielle (at forudse) og ved billedets operationalitet – såvel teknisk som kulturelt-historisk.
Hvor de fleste sci-fi film er tænkte scenarier skabt ud fra en dystopisk-deterministisk frygt og dermed låner billeder til forestillingen om menneskets fremtidige selvdestruktion, fungerer Fibigers filmiske billede som (rolle)model for en udvikling hvor vi igennem et åbent blik kan blive modtagelige over for perceptioner, der ikke umiddelbart lader sig registrere af vores (skulle vi sige biologisk-menneskelige) sanser; Hvis vi tænker fremtiden som feminin, er den en beholder for det smukke og samlende, og filmen præsenterer kvinden som en fremsynet forgænger for mulige fremtidsløsninger – et medium i spirituel forstand, der kan forbinde til forskellige tider, og en psykokropslig teknologi, der sanser og afkoder billeder med lukkede øjne.
Diploma Exhibition, 2016
Biba Fibigers værk samler udtryk fra flere niveauer af vores samtidskultur i et ikonoklastisk miks af porno, skulpturarv og skomærker. Genstande vi genkender—IKEA-borde, magasinopslag, klumpfødder—beklædes, beskæres og forandres i et ensemble, hvor kroppene er amorfe og umulige, skøre og skingre.
I Fibigers billedcollager spejles den hyper-kommercialiserede kvindekrop i abstrakte tegn og former og peger på diskrepansen mellem begærets objekt og det repræsenterede subjekt. En maskering der sammenstiller populærkulturens seksualisering af kvindekroppen med den moderne skulpturs søgen mellem figuration og abstraktion, figur og grund.
De store, tilsyneladende massive betonfigurer i udstillingen er ”falske”, idet de er bygget op omkring rå jernstrukturer med fyld af gamle ugemagasiner og aviser. Strukturerne fungerer som del af en undersøgelse kunsten, der befinder sig mellem skrald og skal – mellem hysteri og humor.
Mathias Kryger og Rhea Dall, kuratorer